Velkommen til Muttionline – her finder du opskrifter, der gør køkkenet lidt grønnere. Forklaringer og tips, der gør det lidt nemmere. Og smæk på smagen, der gør det hele umagen værd.
Om Muttionline
Det skal være skønt at spise grønt. Og det kan det heldigvis hurtigt blive!
Mit navn er Bodil, jeg er mor til 3 nu voksne (og ofte sultne) piger, og på Muttionline tager jeg dig med i mit eget køkken. Det bliver grønnere og meget mere vegetarisk år efter år. Så i dag står den nok på vegetarmad 6 ud af 7 dage, og jeg er undervejs blevet fan af selv de bælgfrugter, jeg nok havde det lidt stramt med i starten.
Jeg elsker at lege med smage fra hele verden, så min krydderiskuffe får ind imellem mine gæster til at tabe underkæben. De samler den nu villigt op igen, når de smager på sagerne med et ‘mmmm’!
Vegetarmad er ikke altid det allerhurtigste, fordi jeg jo sjældent bare smider noget på panden, steger og spiser. Grøntsager kræver for det meste lidt hakkearbejde, men til gengæld bliver man så rigeligt belønnet med farver, næring, smag – og velvære! Jeg interesserer mig nemlig også for al den nye forskning inden for ernæring, antiinflammatorisk kost og livet i maven.
Selvom det meste på bloggen nok kan kaldes ganske sundt, så er kager og brød jo heldigvis også vegetarisk. Og det skal vi ikke gå ned på.
Slip for at lede efter kontaktoplysninger - Kontakt Muttionline direkte
Undgå at lede efter kontaktoplysninger på bloggen, kontakt bloggeren direkte herunder.
Alle henvendelser går direkte til bloggeren, Danske-Blogs.dk er hverken associeret med bloggeren eller agerer mellemled.
Udvalgte bloggere
Udvalgte bloggere er blogs som fremviser en helt ekstraordinær kvalitet i det de laver.
Herunder finder du vores håndplukkede bud på nogle af Danmarks absolut bedste bloggere!