Hvad er Danske Blogs?

Danske-Blogs.dk er i dag Danmarks mest besøgte opslagsværk over bloggere, og har de seneste 12 måneder haft 19.900 besøgende, 34.900 kliks til bloggerne og 100.000 sidevisninger.

Siden er målrettet virksomheder, stillet til gratis rådighed for bloggere såvel som virksomheder, med målet om at understøtte betalte samarbejder og styrke bloggerbranchen som helhed.

Du kan som blogger med fordel se siden som gratis reklame for dig og din blog, at du fremgår af ”telefonbogen”, når virksomheder gerne vil slå op, hvem de kan samarbejde med eller købe ydelser af.

Hvem står bag siden?

Siden er udviklet og drevet af Frederik Beier som til dagligt driver virksomheden Bloggerspace. Siden er på nuværende tidspunkt et selvstændigt og 100% nonprofit projekt, med formålet om at facilitere kontakten mellem virksomhed og blogger.

Bloggerspace har ikke nødvendigvis en association med bloggerne på siden – Enkelte af bloggerne har dog et samarbejde med Bloggerspace.

Hvorfor blev Danske Blogs til?

Danske-Blogs blev til, da jeg så virksomheders udfordringer med at finde bloggere at samarbejde med.

Udfordringen var til dels at der ikke fandtes en platform hvor man nemt kunne slå de største danske blogs op, og i enkelte tilfælde har jeg også hørt at blogs helt blev fravalgt, til fordel for influencers hvor der findes platforme de kan fremsøges på.

Jeg synes det var ærgerligt, da blogmediet kan være et rigtig godt valg for mange virksomheder, hvorfor jeg gerne ville gøre det nemmere for virksomhederne at benytte sig af bloggere i deres markedsføring.

Gratis reklame for dig og din blog

På den enkelte bloggers profilside, linkes der til alle bloggerens sociale medier (ikonerne), samt 4 gange til selve bloggen, fordelt rundt omkring på siden. Formålet med siden er at skabe opmærksomhed og sende trafikken videre til bloggerne, så virksomhederne kan læse mere og i sidste ende tage kontakt til bloggeren.

Kontaktformularen

Siden er udviklet så bloggernes kontaktoplysninger ikke “ligger fremme”, hvorved virksomheder og spam-bots ikke kan scrape siden og spamme bloggerne med mails – Det hader vi nok alle sammen..

Kontaktformularen sender beskeden direkte videre til bloggerens mail i systemet, så virksomheden har en nem mulighed for at kontakte jer og virksomheden ikke skal lede efter jeres kontaktinformationer.

Der er desuden opsat antispam i kontaktformularen med Google reCAPTCHA, så automatiserede henvendelser sorteres fra – Det kan dog ikke garanteres at 100% sorteres fra, da man godt kan spamme manuelt, men jeg kan love at der bliver gjort alt for at du ikke modtager spam!

Vil du ikke kontaktes gennem siden?

Ønsker du ikke at virksomheder kan kontakte dig gennem kontaktformularen på siden, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig på info@bloggerspace.dk, så skal jeg sørge for at få fjernet kontaktformularen på din profilside.

Trafikken på Danske Blogs

Besøgende
1000
Kliks til bloggere
3400
Sidevisninger
10000

Seneste 12 måneder – Sidst opdateret 30/09-24

Hold din profil opdateret og få flere samarbejder

Vil du selv kunne opdatere din profil med flotte billeder, opdaterede tal på dine medier og yderligere beskrivelse af dig og din blog? – Samt derved få bedre chancer for flere samarbejder?

Så kan du inde på din profil klikke på “Er du _____? Gør krav på din profil“, få oprettet din konto på siden og tildelt din profil. Så kan du fremadrettet selv opdatere profilen og gøre dig mere synlig for eventuelle samarbejdspartnere.

Pssst.. Opdaterede profiler med billeder, får cirka 10x så meget opmærksomhed og trafik som ikke opdaterede profiler.

Kontakt, spørgsmål eller forslag?

Vil du gerne i kontakt med mig? Sidder du med spørgsmål i forhold til siden? Eller har du forslag til forbedringer af siden? Så er du mere end velkommen til at kontakte mig på info@bloggerspace.dk.

De bedste hilsner
Frederik Beier

Hvad er Danske-Blogs? 3
Siden benytter cookies for at sikre dig den bedste oplevelse. Ved at bruge siden, accepterer du samtidig brugen af cookies.  Læs mere.