Blogs om Makeup

Vi har samlet nogle af de bedste danske blogs om Makeup, så du hurtigt kan danne dig et overblik over interessante bloggere at samarbejde med. Vi har udvalgt de absolut bedste bloggere, så du kan være sikker på at kvaliteten er i top.

Blogs om makeup handler, som ordet afslører, ganske rigtigt om makeup. Året rundt afhjælper makeup forskellige udfordringer for læserne, lige fra at skjule urenheder i huden og give glød til bleg vinterhud til at give det perfekte look til årstidens fester og mere markerede kindben. På blogs om makeup får læseren en masse tips og tricks til alt, der relaterer sig til makeup og lækker udstråling. Læserne lærer at lægge den helt rigtige makeup, pleje deres ansigtshud og finder inspiration til nyt indhold i deres makeupskab.

Vi har udvalgt de bedste makeup-blogs og gjort arbejdet nemmere for dig, når du søger en influencer og blogger, der kender sin vej i makeup-junglen. Her på siden finder du vores håndplukkede udvalg.

Makeup-tips

Makeup-bloggeren deler sine bedste tips og erfaringer, der får læseren til at se brandgodt ud og føle sig godt tilpas. De tips og tricks, bloggeren skriver om, følger ofte årets gang og de særlige udfordringer, som de forskellige årstider byder på. Vinter fordrer ekstra hudpleje og produkter, der giver glød, hvorimod sommeren bl.a. kræver solbeskyttelse af den sarte ansigtshud.

Her tages læseren med ind i bloggerens eget makeupskab og får inspiration via de produkter, som bloggerne selv er glad for at bruge – altså bloggerens makeup-, skønheds- og plejefavoritter.

Disse favoritter er som sagt en del af bloggerens egen pleje- og makeuprutine. Det giver artiklerne og beskrivelserne af produkterne en stærk troværdighed. Læseren kan i højere grad relatere sig til den private makeup-blogger end til makeup-brandenes egne reklamer.

På blogs, der handler om makeup, finder læseren også til tider forklaringer på makeuprelaterede ord. De kommer ofte fra engelsk, og for at forstå en metode kan det være rart at vide, hvad de enkelte ord betyder. Det, som læseren møder allermest, er dog anmeldelser. Det skal vi se på nu.

Anmeldelser af pleje- og makeupprodukter

Produktanmeldelser er en stor del af makeup-blogs, idet makeup tidligere havde meget kemisk indhold. I dag kan man dog finde rigtig meget makeup, som er allergivenligt, vegansk og fri for skadelig kemi. Dette er ikke nødvendigvis fokus på bloggen om makeup, men det gør, at forbrugerne af makeup er kritiske.

Udvalget af makeup i butikkerne og online bliver kun større og større. Derfor er der stor værdi at hente i at få en makeup-blogger til at anmelde produkter såsom anti-age, concealer, foundation, hele serier, plejende cremer og highlighter, men det giver også god mening, at en makeup-blogger fremviser sit bedste makeup-grej, herunder pensler, svampe og pincetter.

Der er et næsten uendeligt antal mulighed for, hvad der kan hjælpe læserens makeup-rutine på vej, forbedre og forny den. Og det behøver ikke altid kun at være deciderede makeup-produkter.

Mere end makeup

Derudover handler god udstråling også om den rette hudpleje. På blogs om makeup flyder det derfor også med produktanmeldelser af ansigtsscrub, hudcremer, olier, parfume og rynkereducerende pleje. Den forfængelige makeup-blogger deler også nogle gange sine oplevelser med fx botox og restylane, som hun selv har prøvet på egen krop – eller rettere eget ansigt – til læbeforstørrelse, reducering af rynker om øjnene og i panden eller til at få en mere markeret kæbelinje.

God fornøjelse herfra!

Siden benytter cookies for at sikre dig den bedste oplevelse. Ved at bruge siden, accepterer du samtidig brugen af cookies.  Læs mere.