Veganerbølgen ruller
Der var engang, hvor frikadeller og bøf med brun sovs var de fremherskende retter på danskernes spiseborde. I de seneste år er der dog blevet sat større fokus på grønne alternativer, og flere og flere har taget den kød-fri livsstil til sig. Det har i høj grad været for at bidrage til bedre dyrevelfærd, men for mange er det ikke længere nok at undgå kød. Den veganske bølge har ramt Danmarks kyst, og det ses tydeligt i blogverdenen, hvor flere og flere veganske opskrifter strømmer ind på de danske madblogs.
Hvad er vegansk mad?
Den veganske livsstil betyder farvel til kød, komælk og æg, og ja til rismælk, fuldkorn og grøntsager. Det er særligt de madinteresserede, der udforsker det veganske køkken, og her kommer madbloggerne ind i billedet. Rigtig mange er nemlig nysgerrige og passionerede omkring vegansk livsstil og udvikler selv veganske opskrifter, der kan inspirere resten af Danmark.
Når den veganske blogger lukker dig ind i sit køleskab, finder du derfor produkter som havremælk, nøddepostej, bønner, linser og et væld af andre grøntsager. Det store indhold af fuldkorn, frugt og grønt betyder også, at de veganske opskrifter især er lokkende for dem, der søger en sundere livsstil.
Veganske opskrifter lokker de unge
Ingen kød, fisk, mælkeprodukter eller æg. Det kan hurtigt få den almindelige dansker til at tænke: ”Hvad er der så tilbage?” Den veganske livsstil bliver af mange viftet af som ”besværlig” eller ”fanatisk”, men der er mange spændende alternativer på det veganske spisebord, og der findes også mange opskrifter på hurtig vegansk mad, der er helt ligetil. Det handler blot om at have et åbent sind, og derfor ser man også særligt, at det er de unge eller de eksperimenterende mad-entusiaster, der giver sig i kast med vegansk mad og livsstil.
Kreativitet på danske veganer blogs
For at få de nødvendige proteiner, mineraler og vitaminer uden at spise animalske produkter, må veganeren især integrere proteinholdige grøntsager i sin kost. Det er dog intet problem, for det er i det hele taget en kreativ kok, der går i det veganske køkken og nytænker klassikere fra det kød-elskende Danmark. Dermed viser de danske veganer blogs, at det ikke behøver være svært at lave vegansk morgenmad, vegansk frokost eller aftensmad. Man kan nemlig sagtens lave både veganske frikadeller, linsebøffer eller koldskål uden brug af dyr.
Spis dig til dyrevelfærd og god klimapolitik
Som det fremgår, spiller dyrevelfærd en stor rolle på den veganske mad blog. Men det er ikke kun dyrene, som veganerne ønsker at gøre en forskel for. Rigtig mange føler et stort ansvar for at passe på klimaet og miljøet, og går ind for en mere bæredygtig måde at leve på. På en vegansk mad blog finder man derfor ofte opskrifter med grøntsager i sæson eller et andet klimabevidst fokus. Kort sagt handler det om sundhed for veganeren – både i egen krop, i dyrenes og i resten af verden.