Grødgrisen er en morgenmadsblog, der drives af den 22-årige psykologistuderende Anna. Hun har en stor passion for at udfolde sig kreativt både i køkkenet og på bloggen. Her får den traditionelle grød et helt nyt twist og kommer i varianter til enhver lejlighed. Bloggen rummer også klassikere som bagværk, pandekager og diverse drikke til brunchbordet. For ikke at nævne de sundere alternativer såsom sukkerfrie pandekager, chiagrød eller mættende smoothies. Grødgrisen henvender sig derfor både til læsere, der ønsker at prøve morgenmad på en ny måde eller søger en sund, men spændende livsstil.
Man bliver nemt forført af bloggens design og mange flotte billeder, der giver læseren lyst til at gå i køkkenet med det samme. Blogteksterne er båret af Annas glade personlighed og venskabelige henvendelse, og med hverdagsanekdoter og storytelling bliver hvert indlæg personligt.